I året 1166 bekræfter bispen i Viborg overfor paven, at hans forgænger for mere end 40 år siden modtog Sct. Mortens Kirke på Fur som gave af kirkens tre grundlæggere. Det betyder at kirken kan dateres tilbage til før 1126. Lihme Kirke i Vestsalling omtales første gang i 1176, men man ved den er ældre og den regnes også blandt de ældste i Danmark. Den nyeste 1.000 kroner seddel (1998) er med motiv fra døbefonten i Lihme Kirke. På Lem Kirke, ligeledes i Vestsalling og på Grinderslev Kirke ved Breum i Østsalling – der i sin tid var klosterkirke, og nu i folkemunde bærer betegnelsen "Sallings Domkirke" – findes der billedkvadre som antages at have en symbolsk betydning. Men hvilken ved man ikke i dag. På Lem Kirke findes der ikke mindre end 15 billedkvadrer, det overgås ikke af nogen anden kirke i Danmark.

Selv om halvøen Salling rummer mange kirker, 33 i alt, har der tidligere været endnu flere. Nogle er blevet nedlagt, måske på grund af affolkning i sognet. 

Hvor fjordvejen i Grættrup møder vejen fra Brokholm (Vejsmarksvej) lå i middelalderen den lille Grættrup Kirke. Den 22. juli 1522 – efter reformationen – blev Grættrup Kirke efter Chr.  Den 3.’s befaling nedbrudt og sognet blev udvidet med Junget sogn. Junget kirke skulle udvides med bl.a. sten og klokke fra Grættrup Kirke. Fredningslovgivningen sikrer nu pladsen hvor Grættrup Kirke tidligere stod mod ødelæggelse. En undersøgelse af kirketomten i maj 1994 med metaldetektor, fremdrog i løbet af ganske kort tid adskillige håndmalede kirkesøm, små blyklumper og rester af blyindfatninger fra vinduer, enkelte kobberstykker og en lille sølvmønt. Formodentlig fra omkring år 1300 – Erik Menveds regeringstid...

Ved Sundsøre er det dog stadig muligt at få en sejltur med en af de "gamle" motorfærger. Her sejler færgen "Hvalpsund" trofast turen mellem Sundsøre på Salling og Hvalpsund på Himmerland med afgang hver halve time. Kommer man en smule for tidligt kan tiden bruges på en gåtur ud på den 800 meter lange odde ud i Limfjorden. Dengang færger endnu ikke havde motor som drivkraft var odden det naturlige færgested – her er afstanden til den anden side meget kort. Fursund Færgeri som besejler farvandet mellem Branden på Salling og Limfjordsøen Fur, fik sin første motorfærge i 1908. Siden har fire færger været sat ind på ruten indtil de i 1996 blev erstattet af én moderne motorfærge "Sleipner". Færgen "Sleipner" er en helt ny type færge til de indre danske farvande. Den er både større og hurtigere end tidligere færger. En dobbelttur tager kun 9 minutter, og det er uanset årstiden. Et nyt rampesystem gør, at til- og frakørsel kan foretages på mindre end 3 minutter, og der er fortov i begge sider. Det gør det nemt også for kørestols-brugere, at komme ombord på færgen.

OBS: Se den nye færge - klik her

Selv den mindste landsby på Salling har sit eget forsamlinghus, hvor der ofte holdes fest hver uge. Bryllupper, fødselsdage, svendegilder – festen holdes i forsamlingshuset. Næsten uanset hvilken fest der er tale om, så er der et ritual som skal overholdes inden gæsterne igen går hver til sit når festen er slut: Man stiller sig i rundkreds, tager over kryds hinandens hånd, og synger Jeppe Aakjærs danske oversættelse 

Det første befæstede stenhus indgår endnu som vestfløjen i det borganlæg som sønnen Ivar Krabbe med byggerier i 1536 og omkring 1550 fuldførte til en 4-fløjet borg om Danmarks mindste

Hvor tidligere jernbanen skar sig gennem landskabet, går Salling Natursti nu hele fra Skive i syd til Glyngøre i nord.

Er der ingen større byer på Salling, så er der til gengæld ikke langt mellem idylliske landsbyer. I de helt små er butikkerne næsten forsvundet, og de der er tilbage kan være ret specielle. I de større landsbyer findes moderne butikker med et stort udvalg i dagligvarer. Netop fordi der ingen større byer er på Salling – og fordi turisterne endnu ikke i større antal har fundet halvøen – er naturen mange steder frisk og uberørt. Selv på de mange strande langs Limfjorden er det nemt at finde steder hvor mennesker sjældent kommer. Og netop den uberørte natur markedsføres nu – som en turistattraktion sammen med digtergården Jenle, middelalderborgen Spøttrup, Sallingsundbroen ved Glyngøre og selvfølgelig øen Fur. Omkring 100.000 turister besøger Fur i sæsonen, men Fur kan bære det fordi turisterne bevæger sig rundt i naturen på øen.

Den særlig naturskønne landevejsrute, Margueritruten - og Skive egnens cykelrute deler Salling fra vest til øst og man kan følge de små hyggelige biveje. For en del år siden blev en større spildevandsplan iværksat med det formål at rense Limfjorden. Vandet er nu klart og rent ud til flere meters dybde og de blå flag vajer langs strandene. Lad bare det friske blå vand indbyde til en dukkert - der er altid kort til en badestrand med badebro. Ved stranden ligger også småbådene der bruges flittigt af fritidsfiskerne som stadig fanger ål og rødspætter. Er vejret til indendørs aktiviteter kan svømmehallerne benyttes. På nye og gamle spisesteder er personalet klar til at opfylde ønskerne til sommermaden, og mange steder har de specielle egnsretter på menuen. Små gallerier langs landevejen og på Fur giver et indtryk af hvad lokalkunstnerne kan frembringe. Salling byder sine små 45.000 hektar til trods, på langt flere oplevelser end det er muligt at overkomme på én dag.

En af de gule blomster er den gamle snapseplante perikon, der har været en agtet medicinplante siden oldtiden, brugt mod maveproblemer og depressioner. Virkningen er senere i nyere tid blevet bekræftet og dokumenteret. Perikon bliver 30-50 cm høj og vokser på bakkeskrænter og på kanten af krat. Der findes flere slags, men den prikbladede er den mest aromatiske. Til snaps er det kun blomsterne som anvendes. En lille kaffekop blomster er nok til en hel flaske snaps. Trækker 3-5 døgn. Farven er rubinrød, men bliver brunlig ved den lagring som samtidig gør smagen rundere.

Den gule snerre ligger som en pude i grøftekanten og dufter sødt, honningagtigt og kraftigt i sommertiden. I gamle dage regnedes den for en hellig plante viet til kærligheden, men fik også navnet loppeurt, fordi den efter sigende skulle holde de bidende smådyr på afstand. Til snaps fyldes nogle få stængler med frisk udsprungne blomster i en flaske. Trækketiden er 1-2 døgn. Farven er først gul, siden brunlig.

Den hvide røllike er almindeligt brugt. "Barbererne ved, hvorledes denne urt skal bruges til salve, thi den læger, tørrer og renser alle sår" skrev engang Kong Christian den 2.’s læge. Til en hel flaske snaps anvendes en kaffekop blomster. Drikkelig efter 2-3 døgns trækketid.

De våde områder langs Limfjorden byder naturligvis på pil, der også er god i snaps. Grenene skal bruges i den periode hvor de er uden blade eller bladene skal rives af. De nye skud skæres i små stykker og snaps hældes på. Efter 8 dage skal væsken filtreres og smages til med mere snaps. Da pil indeholder salicyl tager drikken tømmermændene inden de opstår.