|
Har du en god lokal historie? Tilføj den til SallingWeb. Start ved at klikke her. Der udbetales ikke honorar for det indsendte materiale.
På denne side kan du læse:
Fiskeoplevelser
ved Limfjorden - klik her
I Jernbanens spor - klik her
Roslev Mølle - klik her
Solskinsøen
Fur
- klik her
De lokal kirker - klik her
Limfjordsfærgerne - klik her
Jeppe Aakjær – Sallings store digter - klik her
Et af Danmarks mest originale middelalderlige borganlæg - klik
her
De gode ål – fjordens
rigdom - klik her
Salling – fra oldtid til
nutid - klik her
Limfjordsland,
lægeplanter og kryddersnaps - klik her
Ny korudsmykning i
Grønning Kirke - klik her
Se desuden også
Tøndering Kirke: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18553
Tøndering By: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18573
Astrupvig, Øster Grønning: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18574
Glyngøre billeder ca. 1950-60-70erne:http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18584
Skive billeder ca. 1910-20: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18585
Hindborg - Røde Jord: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18653
Tøndering Skole: http://www.sallingweb.dk/artikelarkiv/visartikel.asp?id=18813
Fiskeoplevelser
ved Limfjorden
Overalt langs kysten ved
Salling og Fur, er der muligheder for fiskeri. Det gælder både fiskeri med
stang og snøre samt fiskeri med faststående redskaber som ruser og garn.
Nogle få generationer tilbage
var det almindeligt blandt landboerne på Salling og Fur, at supplere
husstandsindkomsten med en smule fiskeri efter ål, sild, havørred eller
fladfisk. Det er det ikke længere – men nu er fritidsfiskeri blevet en kær
hobby for mange. Ikke så meget for økonomiens skyld, men for at opleve den
friske natur, og få en smule friskfanget fisk på bordet. Ved de mange
offentligt tilgængelige strandarealer ligger småbådene og ude i fjorden
vidner flagbøjerne om, at her står der ruser og garn.
Når
lystfiskerne, der bruger stang og snøre, besøger Sallings kyster er det først
og fremmest havørreden de er på jagt efter. Og har ålen og fladfiskene været
i tilbagegang de seneste år – så vrimler det til gengæld med havørreder
også de helt store... Fiskeriet er bedst i de tidlige morgentimer. Da går havørreden
helt ind under land i sin søgen efter fødeemnerne rejer, muslinger, krabber og
småfisk. Den kan fanges på både blink, pirk, spinder og flue. Noget bestemt
fiskested behøver ikke anbefales, havørreden træffes overalt i Limfjorden.
Hvis temperamentet ikke er til tidligt morgenfiskeri, så prøv en stille aften
med ålefiskeri og orm på krogen. Fiskeriet er bedst fra båd nogle hundrede
meter fra land.
I
Jernbanens spor
Salling byder på en enestående
mulighed for en historisk cykeltur. Engang kørte togene gennem Salling, fra
Skive i syd til Glyngøre i nord. Men banen blev urentabel at drive og
jernbanesporet lå i mange år uvirksomt hen, indtil Salling-kommunerne
besluttede at gøre noget ved sagen sidst i 80’erne. Sveller og
jernbaneskinner blev taget op og salget finansierede delvist, at sporet blev
belagt med stenmel.
Nu
hedder jernbanestrækningen Salling Natursti og er et yndet mål for cyklister
og vandrere – både lokale og turister. 6 steder på naturstien er der
indrettet hyggelige rastepladser med spisepladser og informationstavler, og
langs hele ruten kan man på de originale rød-hvide kantsten fra jernbanens
tid, læse afstanden målt fra Banegården i Skive.
Roslev Mølle
| Engang havde
hvert sogn i Danmark sin egen vindmølle, ja nogle endda to. Den gamle
hollandske vindmølle i Roslev er den eneste tilbageværende i Salling. Møllen
fungerer i dag som Roslevs vartegn, og kan være et fint sted at gøre
holdt på bilturen eller cykelturen for at nyde madpakken.
|

|
| Roslev
Mølle blev bygget i 1882 af Mads Kristian Sørensen, som afløser for en
mølle der nedbrændte i 1880. Den blev fremstillet i Skive og
transporteret til Roslev som løsdele, bl.a. to kværne og de store
tandhjul, lavet af træ. Betalingen for at få malet faldt i korn. Ud af
en skæppe måtte bonden betale en attendedel til mølleren. En attendedel
som mølleren selv tog med en autoriseret toldkop. Roslev Mølle var i
drift helt frem til 1951. Nu er der stiftet en forening til møllens
bevarelse. Foreningen har købt møllen og foretaget en gennemgribende
restaurering.
|
Solskinsøen
Fur
Sallings helt store
turistattraktion er Limfjordsøen Fur med den særprægede natur. Kun 22
kvadratkilometer stor rummer øen så mange seværdigheder, at én dag ikke er
nok hvis man vil se dem alle.
Fur Museum er både et geologisk og et
kulturhistorisk museum. Udstillingen rummer bl.a. en enestående samling af 54
til 55 millioner år gamle fossile fisk, som er fundet i moleret. Langstedhuller
er et slugtsystem, med meget stejle bakkeskråninger, som blev dannet under den
sidste istid. Smedjehøje er en gruppe af ca. 3.500 år gamle gravhøje som
ligger 72 meter over havet. Fra Smedjehøje er der en enestående udsigt ud over
Nordmors, Livø, Thy, Vendsyssel og Himmerland. Stendalshøje – af
lokalbefolkningen bedre kendt som "Bette Jens’s Hyw" ligger 75 meter
over havet og er øens højeste punkt. Den Røde Sten består af sammenrustet
smeltevandsmateriale. Det salte vand giver stenen dens røde farve. Fra
p-pladsen skal man ned ad en trappe for at komme til stranden. Her finder man
også Svenskehulen og Stolleklint som er et sjældent eksempel på en kulmine i
Danmark. Knudeklinterne er Furs flotteste molerskrænter. Fra Råkilde Camping
er der kun få minutters gang til stranden med Knuden. Gammel Havn er en
fiskerihavn, som fur-boerne selv har udgravet med skovle først i 1900-tallet.
Gammel Havn blev forladt i 1956 på grund af tilsanding og er ikke ændret med
moderne byggeri. Ved havnen findes to bevarede bundgarnshuse. Det ene rummer en
udstilling om havnen og fiskeriets udvikling. Sct. Mortens kirke på Fur kan
dateres helt tilbage til 1166, hvor bispen i Viborg bekræfter overfor paven, at
hans forgænger modtog Sct. Mortens kirke som en gave for 40 år siden....
Den
særprægede natur på Fur har tiltrukket mange kunstnere. En af dem er Jette
Herne som sammen med Alek Krylow sommeren igennem afholder kurser i
akvarelmaling fra "Jettestuen". Her har hun også eget galleri med
kunst, brugskunst og gaveartikler man ikke finder andre steder. Jette Herne
finder bl.a. sin inspiration i naturen. "Lyset er ligeså godt på Fur som
det er på Skagen", siger hun!
Kirkerne var de første
huse af sten
|

Kirkerne var
de første huse af sten i Danmark. I årene 1100 til 1250 blev der bygget
op imod 1.700 stenkirker. Sct. Mortens Kirke på Fur har sin
"dåbsattest" i orden.
I året 1166 bekræfter bispen i Viborg
overfor paven, at hans forgænger for mere end 40 år siden modtog Sct.
Mortens Kirke på Fur som gave af kirkens tre grundlæggere. Det
betyder at kirken kan dateres tilbage til før 1126. Lihme Kirke i
Vestsalling omtales første gang i 1176, men man ved den er ældre
og den regnes også blandt de ældste i Danmark.
Den nyeste 1.000 kroner seddel (1998) er med motiv fra døbefonten i Lihme
Kirke. På Lem Kirke, ligeledes i Vestsalling og på Grinderslev Kirke ved
Breum i Østsalling – der i sin tid var klosterkirke, og nu i folkemunde
bærer betegnelsen "Sallings Domkirke" – findes der
billedkvadre som antages at have en symbolsk betydning. Men hvilken ved
man ikke i dag. På Lem Kirke findes der ikke mindre end 15 billedkvadrer,
det overgås ikke af nogen anden kirke i Danmark.
Selv om halvøen Salling rummer mange kirker, 33 i
alt, har der tidligere været endnu flere. Nogle er blevet nedlagt, måske
på grund af affolkning i sognet.
Hvor
fjordvejen i Grættrup møder vejen fra Brokholm (Vejsmarksvej) lå i
middelalderen den lille Grættrup Kirke. Den 22. juli 1522 – efter
reformationen – blev Grættrup Kirke efter Chr. Den
3.’s befaling nedbrudt og sognet blev udvidet med Junget sogn. Junget
kirke skulle udvides med bl.a. sten og klokke fra Grættrup Kirke.
Fredningslovgivningen sikrer nu pladsen hvor Grættrup Kirke tidligere
stod mod ødelæggelse. En undersøgelse af kirketomten i maj 1994 med
metaldetektor, fremdrog i løbet af ganske kort tid adskillige håndmalede
kirkesøm, små blyklumper og rester af blyindfatninger fra vinduer,
enkelte kobberstykker og en lille sølvmønt. Formodentlig fra omkring år
1300 – Erik Menveds regeringstid... |

Limfjordsfærgerne
| Rejsende fra
Salling skulle tidligere med færge når turen gik til Mors. Det sørgede
de navnkundige små Limfjordsfærger "Pinen og Plagen" for. Men
i 1978 blev Salling landfast med Mors da Sallingsund Broen blev bygget og
af færgerne ved Sallingsund er der nu kun en mindesten tilbage ved det
gamle færgeleje ved Pinen.
Ved Sundsøre er det dog stadig muligt at
få en sejltur med en af de "gamle" motorfærger. Her sejler
færgen "Hvalpsund" trofast turen mellem Sundsøre på Salling
og Hvalpsund på Himmerland med afgang hver halve time. Kommer man en
smule for tidligt kan tiden bruges på en gåtur ud på den 800 meter
lange odde ud i Limfjorden. Dengang færger endnu ikke havde motor som
drivkraft var odden det naturlige færgested – her er afstanden til den
anden side meget kort. Fursund Færgeri som besejler farvandet mellem
Branden på Salling og Limfjordsøen Fur, fik sin første motorfærge i
1908. Siden har fire færger været sat ind på ruten indtil de i 1996
blev erstattet af én moderne motorfærge "Sleipner". Færgen
"Sleipner" er en helt ny type færge til de indre danske
farvande. Den er både større og hurtigere end tidligere færger. En
dobbelttur tager kun 9 minutter, og det er uanset årstiden. Et nyt
rampesystem gør, at til- og frakørsel kan foretages på mindre end 3
minutter, og der er fortov i begge sider. Det gør det nemt også for
kørestols-brugere, at komme ombord på færgen.

OBS:
Se den nye færge - klik her

|
"Jeppe Aakjær –
Sallings store digter"
| Hvad Robert Burns var for
Skotland var Jeppe Aakjær for Danmark.
Selv den mindste landsby på Salling har
sit eget forsamlinghus, hvor der ofte holdes fest hver uge. Bryllupper,
fødselsdage, svendegilder – festen holdes i forsamlingshuset. Næsten
uanset hvilken fest der er tale om, så er der et ritual som skal
overholdes inden gæsterne igen går hver til sit når festen er slut: Man
stiller sig i rundkreds, tager over kryds hinandens hånd, og synger Jeppe
Aakjærs danske oversættelse

|
| Robert Burns "Should
Auld Acquaintance be forgot", i Jeppe Aakjærs udgave blev digtet på
kernejysk til "For læng læng Sind" – endnu bedre kendt under
åbningsverset "Skuld gammel Venskab rejn forgo".
Jeppe Aakjær nøjedes imidlertid langtfra
med at oversætte fra andre. Han skrev små 2.000 sider lokalhistorie, han
blev en af sin tids ypperste samfundsdebatører, hvis taler, foredrag og
kronikker gav genlyd over hele landet. Men størst betydning havde han nok
som skønlitterær forfatter med en stor produktion indenfor alle genrer:
Digte, romaner, noveller og skuespil.
Allerstørst
var han som lyriker: Hans "Samlede Digte" er uden sidestykke i
dansk litteratur, måske i hele verden.
Nanna og Jeppe Aakjær flyttede ind på
gården Jenle lidt syd for Breum i 1907 og Jeppe Aakjær beboede Jenle til
sin død i 1930. Her skrev han de fleste af sine digte, skuespil, romaner
og artikler. Og her arrangerede han de årlige Jenlefester, hvor han selv,
sammen med andre fremtrædende personligheder inden for tidens politiske
og kulturelle liv talte til tusindtallige tilhørsskarer. Gården Jenle er
nu museum og åben for besøgende i turistsæsonen.
|
Et af Danmarks mest
originale middelalderlige borganlæg
| "I året 1515, den
næste torsdag før midfaste – lod Lucas Krabbe nedlægge den første
sten til Østergård" – voldstedet Sallingholms stærkt befæstede
og endnu velbevarede afløser.
Det første befæstede stenhus indgår
endnu som vestfløjen i det borganlæg som sønnen Ivar Krabbe med
byggerier i 1536 og omkring 1550 fuldførte til en 4-fløjet borg om
Danmarks mindste

|
| gårdsplads på 9
x 9 meter og med høje omkransende volde og voldgrave.
I riddersalen, dagligstuen og fruestuen
på førstesalen findes rester af kalkmalerier fra 1550’erne,
samtidige med kalkmalerier i Åsted Kirke med bl.a.
Luther
og Melancton og Krabbernes anevåben.
Medens andre samtidige borganlæg i de
følgende århundreder blev revet ned og bygget om til herregårds
anlæg, har Østergård i Åsted – trods ændringer – bevaret sit
originale præg og står i dag som et af landets mest originale
middelalderlige borganlæg |

De gode ål –
fjordens rigdom
Limfjorden var tidligere Danmarks mest fiskerige
farvand og ålen var fjordens rigdom. Ålene kunne koges i suppe, syltes som
"rulleål", i krydderier, de kunne steges, røges, speges som sild,
saltes, grønsaltes eller bages i ovnen som "sprødeål". Man kunne
også bage ålen ind i dej til en ålekage.
Store ål blev som regel saltet i en glaseret
lerkrukke i 8-14 dage. Derefter blev de udvandet og kogt og serveret med stuvede
kaftofler eller de blev røget. Små ål blev grønsaltet, det vil sige de blev
saltet i kortere tid, kun et par døgn. Disse små ål blev skåret ud i ganske
tynde skiver, så tynde at man ikke mærkede benene, og spist på rugbrød.
Stegte ål er altid blevet regnet som en ganske særlig delikatesse i
Limfjordsegnene. Menuen hører uløseligt sammen med gode spisesteder, hvor
stegte ål har været på menuen i generationer. Et af dem er Fur Færgekro, der
har eksisteret siden 1826.
I dag hedder ejerne Susanne og Michael Toft
Sørensen og en af hovedretterne på menuen er naturligvis "Stegte ål
m/stuvede kartofler". Til 4 personer medgår 2 kg ål, lidt mel, salt og
peber, fedtstof til stegning og citronbåde, kartofler, hvid sauce og intet
andet – bortset fra dansk øl og snaps.
Salling – fra oldtid
til nutid
| Salling og Fur
har været beboet af mennesker siden oldtiden. På Fur har museet
udgravet flere vikingelandsbyer og Limfjorden ud for Nederby har været
ladeplads. Først for vikingerne, siden for en større købmandsgård.
Når Fur Museum i samarbejde med sportsdykkerne fra Sallingsund
Sportsdykkerklub, dykker på den gamle ladeplads kommer gamle ting og
sager op i lyset igen. Rester af lertøj - jydepotter fra vikingetiden
og købmandsvarer læsset fra store skonnerter og over i fladbundede
både, men måske "gået overbord" i en storm. De mange
gravhøje på Salling og Fur taler også deres tavse sprog om en for
længst svunden kultur. Nogle af de rigeste fund fra bronzealderen er
gjort i netop gravhøjene på Salling. Limfjorden og landbrugsjorden med
den "fede muld" har sikkert været hovedårsagen til en
forholdsvis tæt befolkning tidligt i historien. Gårdene ligger tæt
på Salling – som de romanske kirker. Stå på en bakketop og der er
ofte udsigt til mindst fem kirker!
Hvor tidligere
jernbanen skar sig gennem landskabet, går Salling Natursti nu hele fra
Skive i syd til Glyngøre i nord.
Er der ingen større byer på Salling,
så er der til gengæld ikke langt mellem idylliske landsbyer. I de helt
små er butikkerne næsten forsvundet, og de der er tilbage kan være
ret specielle. I de større landsbyer findes moderne butikker med et
stort udvalg i dagligvarer. Netop fordi der ingen større byer er på
Salling – og fordi turisterne endnu ikke i større antal har fundet
halvøen – er naturen mange steder frisk og uberørt. Selv på de
mange strande langs Limfjorden er det nemt at finde steder hvor
mennesker sjældent kommer. Og netop den uberørte natur markedsføres
nu – som en turistattraktion sammen med digtergården Jenle,
middelalderborgen Spøttrup, Sallingsundbroen ved Glyngøre og
selvfølgelig øen Fur. Omkring 100.000 turister besøger Fur i
sæsonen, men Fur kan bære det fordi turisterne bevæger sig rundt i
naturen på øen. |
Grinderslev Kloster ved Breum blev
som de fleste kirker grundlagt i 1100-tallet, munkene tilhørte
Augustiner-ordenen. I dag tilbydes Bed & Breakfast i de historiske
omgivelser.
Fiskeriet efter sild og
ål havde tidligere stor betydning for livet på Salling. Bønderne og
senere husmændene supplerede indtægten med fiskeri på fjorden. I dag
er der ikke længere ål nok i fjorden til et bæredygtigt fiskeri, men
silden sætter stadig sit præg på egnen. Sild fra Glyngøre hører
ethvert veldækket frokostbord til.

|
| Den gode
landbrugsjord har gennem århundreder givet bønderne et godt grundlag
for opfedning af stude. Stude som sallingboerne selv drev til marked i
Tyskland for at sælge. En trafik som efter sigende gjorde
"sallingboen fri i optræden og dreven i handel". De mange
4-længede gårde og herregårde, hvoraf nogle blev bygget helt tilbage
i middelalderen, ligger som et vidnesbyrd om den velstand studehandlen
bragte med sig. I dag er landbruget stadig et meget vigtigt erhverv,
selv om en stor træ- og møbelindustri de senere år er skudt op på
Salling og nu udgør omkring 15% af den samlede danske træindustri.
Jernbanen kom - og forsvandt igen i forrige århundrede. Jebjerg,
Roslev, Durup og Glyngøre var en overgang stationsbyer og de voksede
sig større – men ikke større end de stadig er store landsbyer.
Den særlig
naturskønne landevejsrute, Margueritruten - og Skive egnens cykelrute
deler Salling fra vest til øst og man kan følge de små hyggelige
biveje. For en del år siden blev en større spildevandsplan iværksat
med det formål at rense Limfjorden. Vandet er nu klart og rent ud til
flere meters dybde og de blå flag vajer langs strandene. Lad bare det
friske blå vand indbyde til en dukkert - der er altid kort til en
badestrand med badebro. Ved stranden ligger også småbådene der bruges
flittigt af fritidsfiskerne som stadig fanger ål og rødspætter. Er
vejret til indendørs aktiviteter kan svømmehallerne benyttes. På nye
og gamle spisesteder er personalet klar til at opfylde ønskerne til
sommermaden, og mange steder har de specielle egnsretter på menuen.
Små gallerier langs landevejen og på Fur giver et indtryk af hvad
lokalkunstnerne kan frembringe. Salling byder sine små 45.000 hektar
til trods, på langt flere oplevelser end det er muligt at overkomme på
én dag.
|
Limfjordsland,
lægeplanter og kryddersnaps
| Limfjordslandet
repræsenterer mange forskellige landskaber, fra den rene sandjord til
den fede lerbund. Det giver en afvekslende natur og børnene får ofte
lyst til at plukke små buketter af blomsterne. Man kan selvfølgelig
nøjes med at betragte dem, men uanset hvor tæt på man kommer får man
ikke historien med. Mange af de ganske almindelige planter i
Limfjordslandet har gennem årene været brugt som husråd og
lægeplanter og mange har det som en kær hobby at fabrikere deres egen
kryddersnaps.
En af de gule blomster er den gamle
snapseplante perikon, der har været en agtet medicinplante siden
oldtiden, brugt mod maveproblemer og depressioner. Virkningen er senere
i nyere tid blevet bekræftet og dokumenteret. Perikon bliver 30-50 cm
høj og vokser på bakkeskrænter og på kanten af krat. Der findes
flere slags, men den prikbladede er den mest aromatiske. Til snaps er
det kun blomsterne som anvendes. En lille kaffekop blomster er nok til
en hel flaske snaps. Trækker 3-5 døgn. Farven er rubinrød, men bliver
brunlig ved den lagring som samtidig gør smagen rundere.
Den gule snerre
ligger som en pude i grøftekanten og dufter sødt, honningagtigt og
kraftigt i sommertiden. I gamle dage regnedes den for en hellig plante
viet til kærligheden, men fik også navnet loppeurt, fordi den efter
sigende skulle holde de bidende smådyr på afstand. Til snaps fyldes
nogle få stængler med frisk udsprungne blomster i en flaske.
Trækketiden er 1-2 døgn. Farven er først gul, siden brunlig.
Den hvide røllike er almindeligt brugt.
"Barbererne ved, hvorledes denne urt skal bruges til salve, thi den
læger, tørrer og renser alle sår" skrev engang Kong Christian
den 2.’s læge. Til en hel flaske snaps anvendes en kaffekop blomster.
Drikkelig efter 2-3 døgns trækketid.
De våde områder langs Limfjorden byder
naturligvis på pil, der også er god i snaps. Grenene skal bruges i den
periode hvor de er uden blade eller bladene skal rives af. De nye skud
skæres i små stykker og snaps hældes på. Efter 8 dage skal væsken
filtreres og smages til med mere snaps. Da pil indeholder salicyl tager
drikken tømmermændene inden de opstår.
|
Ny
korudsmykning fejres med festgudstjeneste
En ny korudsmykning i Grønning Kirke fejres nu
på søndag den 26. november 2000 med en festgudstjeneste ved biskop Karsten
Nissen samt derefter følgende hyggeligt samvær i forsamlingshuset med
smørrebrød og sang.

Der har været snakket om det i 15 år og der
har været arbejdet intenst på det i 4 år. Mange forslag og idéer har
været bragt på banen og menighedsrådet har kigget indenfor i mange kirker
for at få den nødvendige inspiration. Til slut faldt valget på kunstneren
og væveren Elin Stefansdottir, Bindslev, der også har vævet antependie,
gulvtæppe og alterdug i Estvad og Brøndum kirker. Udover den nye
korudsmykning ved Elin Stefansdottir er der plads til en ompolstring af
knæfald og stol ved møbelpolstrer Jørgen Jespersen i Durup, mens
malermester Jan Bloch, Breum har opfrisket træværket.
- Korudsmykningen var fra 1964 og den trængte
til en kærlig omgang, og så kan vi endda fejre også at have fået gjort den
udvendige belysning færdig. Tidligere havde vi en standerlampe uden skærm
til at stå udenfor og lyse op til gudstjenesten, den 1. søndag i advent,
fortæller Lene M. Christensen, der er formand for menighedsrådet og glæder
sig sammen med de øvrige over forholdene nu er i orden.
Lene M. Christensen går i øvrigt nu ind i sin
2. periode i menighedsrådet sammen med Frits Jensen. Vera Knudsen går ind i
sin 3. periode, mens Poul Carlsen har valgt at stoppe efter 20 år, heraf de
18 som formand. Karen Rasmussen stopper efter sin 1. periode og Birthe
Frandsen der har været med som vikar et halvt år har heller ikke ønsket at
fortsætte. Det har givet nyvalg til Ruth Pedersen, Karen Carlsen og Else
Christensen.
De synlige forbedringer i Grønning Kirke
fejres på søndag klokken 10 ved en festgudstjeneste under biskop Karsten
Nissen. Efter gudstjenesten er der mulighed for at tage det smukke kor i
nærmere øjensyn og derefter serveres der klokken 12 smørrebrød i
forsamlingshuset lige overfor kirken. Alle også udenfor sognet er velkomne og
der kører kirkebil.
|