Besøg biogas-bussen på Posthustorvet på fredag til Skive by Night, og deltag i konkurrencen om en præmie
På fredag til Skive by Night kører De Blaa Busser en helt ny, blå biogas-bus ind på Posthustorvet.
Den bus kan du besøge og dermed deltage i en konkurrence om en skøn egnskasse fyldt med lokalt producerede produkter fra Skiveegnen.
De første 25 til at besøge bussen kan gå derfra med en lille overraskelse.
Den røde løber
Den røde løber er rullet ud og byder dig velkommen i den blå bus.
Repræsentanter fra De Blaa Busser og Energibyen Skive vil være til stede på standen til at svare på spørgsmål om CO2-neutralt biogas som brændstof til busser, teknikken i de nye gasbusser og til en snak om Skives førende position på biogas-området i Danmark.
De Blaa Busser kører grønt
Til sommer bliver biogassen yderligere udbredt i Skive Kommune.
Det sker i form af endnu en gasfyldestation, som er ved at blive bygget på Bjørnevej, samt 11 biogasdrevne busser, som kommer til at køre på vejene i Skive Kommune og by.
De Blaa Busser skal køre med de nye biogasbusser på Vestsalling-ruterne, 443 og 444.