Deltag i årets Julebusiness

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

-og hør Thomas Grønnemark fortælle om ”Doven Energi” – Iværksætterens livsforsikring!

Tirsdag den 15. december inviterer SET / Skiveegnens Erhvervs-og Turistcenter for tredje år i træk til Julebusiness for iværksættere, rådgivere, virksomheder – og andre med tilknytning til iværksættermiljøet.

Hovedideen bag Julebusiness, der i år afholdes i STEP1, er at samle egnens iværksættere, virksomhedsejere/ledere og deres samarbejdspartnere, så de kan netværke og ønske hinanden rigtig god jul mens de hygger sig med et par æbleskiver og et glas gløgg. Og naturligvis skal der – traditionen tro – også være lidt fagligt til Julebusiness. I år i form af et inspirerende foredrag med iværksætteren, foredragsholderen og forfatteren Thomas Grønnemark – med udgangspunkt i hans helt nye bog, “Doven Energi”.

Julebusiness er for alle, der kalder sig iværksætter og for alle andre, der gerne vil mødes og netværke – og ikke mindst høre bogaktuelle Thomas Grønnemarks input om ”Doven Energi”, som han kalder Iværksætterens livsforsikring.

-Iværksættere er passionerede for deres arbejde, og sådan skal det selvfølgelig være, understreger SETs eventmanager Lise Korsgaard, der selv er én af de dedikerede igangsættere. Hun fortsætter: -Passionen er med til at give iværksætterne succes og en mening med livet. Der er bare et MEN.

Forskere har fundet ud af, at hvis man elsker sit arbejde, er der stor risiko for, at man ikke får de åndehuller i hverdagen, som er livsvigtige for at undgå at brænde ud. Stress rammer mange iværksættere, fordi selvstændige har en ubegrænset arbejdspukkel.

-Men Thomas Grønnemark har heldigvis en løsning på den udfordring, lyder det fra Lise Korsgaard. – Med udgangspunkt i den nye bog ”Doven Energi”, giver han Julebusiness-deltagerne et indblik i ”De 7 dovne principper” og i, hvordan klog dovenskab giver arbejdsglæde, stjernestunder og plads til at nyde livet

Kom til et underholdende foredrag med smil på læben og alvor i stemmen og hør Thomas Grønnemarks bud på, hvordan selvstændige kan komme i mål på den lange bane – uden at brænde ud.

Lise Korsgaard understreger, at det er gratis at deltage i Julebusiness, men at det alligevel kan anbefales at have lidt likvid kapital med, da deltagerne får mulighed for at købe signerede ”Doven Energi” bøger på dagen. Hun gør opmærksom på, at tilmelding er nødvendig af helt lavpraktiske årsager: antallet af æbleskiver og ditto stole.

-Tilmeld dig Julebusiness på skiveet.nemtilmeld.dk og få et par hyggelige og lærerige timer i godt selskab, siger Lise Korsgaard, der også minder deltagerne om at medbringe en stor stak visitkort til netværksdelen af arrangementet!

Fakta:
Julebusiness
Tirsdag d. 15. december 2015
kl. 13:00 til 15:00
STEP1, Resenvej 85, Skive

Foto / fotograf Thomas Grønnemark:
Thomas Grønnemark
Bogen ”Doven Energi”

Tilmelding
Skiveet.nemtilmeld.dk
Senest mandag d. 14. december 2015 kl. 10:00

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Mange gæster i KCS og Skive Theater
Mange gæster i KCS og Skive Theater
Staten giver flot karakter til MUSEUM SALLING
Staten giver flot karakter til MUSEUM SALLING
Karolines Hus åbner påskeudstilling
Karolines Hus åbner påskeudstilling
Årets første billedskole på Skive Museum
Årets første billedskole på Skive Museum
Sæsonåbning 2024 på Museum Salling
Sæsonåbning 2024 på Museum Salling
230 til livlig generalforsamling i Fjordland
230 til livlig generalforsamling i Fjordland
”Det er så vildt, at det faktisk blev en film”
”Det er så vildt, at det faktisk blev en film”
Musiker viser filmdebut i KCS
Musiker viser filmdebut i KCS