Det er ikke ulovligt at udskifte oliefyrsanlægget

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Oliefyrsanlægget er fortsat et reelt alternativ for de godt 200.000 husstande, der ligger i områder uden for kollektiv energiforsyning – også efter den 1. januar 2016

Der har i den seneste tid været artikler i pressen, der kan give det indtryk, at det er ulovligt for boligejerne at udskifte deres oliefyrsanlæg fra næste år. Det er imidlertid ikke korrekt, da store dele af Danmark fortsat gerne må have oliefyrsanlæg også efter den 1. januar 2016. Desuden har alle i Danmark frit valg mellem alle former for opvarmning frem til årsskiftet.

De korrekte regler
Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra 2012 en undtagelsesbestemmelse, sådan at det er fuldt lovligt at have oliefyrsanlæg, hvis man teknisk ikke kan koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet. I dag er det geografisk set omtrent en fjerdedel af Danmark, der er uden kollektiv forsyning, eller en ud af seks husstande. Her er der altså ingen restriktioner. Nye oliefyrsanlæg udnytter energien meget effektivt og er derfor også efter 1. januar 2016 et rigtig fornuftigt alternativ i områder uden kollektiv forsyning.

Eksisterende oliefyrsanlæg må uanset geografisk placering gerne fortsætte; det er kun, når der skal installeres en erstatning for en udtjent oliekedel, at boligejere i områder med kollektiv forsyning har pligt til at tilslutte sig fjernvarme- eller naturgasnettet.

Endvidere kan boligejere frem til den 31. december 2015 – i områder med fjernvarme eller naturgas – fortsat frit vælge at få installeret et nyt oliefyrsanlæg. Den økonomiske gevinst, som en boligejer opnår ved at skifte et gammelt oliefyrsanlæg ud med et nyt, ligger på samme niveau som ved et skift til alternative opvarmningskilder.

Spørg oliefyrsteknikeren, hvornår fyret skal udskiftes
For den enkelte og for samfundet giver det god mening at se på hele paletten af opvarmningsformer, inden man som boligejer beslutter, hvad der skal til for at holde kulden ude, når det gamle oliefyrsanlæg er ved at stå af. En oliefyrstekniker kan rådgive om de nye regler og muligheder og kan samtidig være med til at vurdere, hvor længe det gamle oliefyrsanlæg kan holde.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Karolines Hus åbner påskeudstilling
Karolines Hus åbner påskeudstilling
Årets første billedskole på Skive Museum
Årets første billedskole på Skive Museum
Sæsonåbning 2024 på Museum Salling
Sæsonåbning 2024 på Museum Salling
230 til livlig generalforsamling i Fjordland
230 til livlig generalforsamling i Fjordland
”Det er så vildt, at det faktisk blev en film”
”Det er så vildt, at det faktisk blev en film”
Musiker viser filmdebut i KCS
Musiker viser filmdebut i KCS
Rekorddeltagelse til Ehandelsdagen med over 650 deltagere
Rekorddeltagelse til Ehandelsdagen med over 650 deltagere
”Forår” – Ny udstilling på Skive Museum hylder livet ved Limfjorden
”Forår” – Ny udstilling på Skive Museum hylder livet ved...