….så han kan tjene penge
Multimediedesignerstuderende Kasper Tang Højriis fra Erhvervsakademi Dania i Skive er i praktik hos rito.dk, der sælger garn over nettet. Kasper bruger sin teoretiske viden til at optimere e-handelssitet og vil på sigt gerne selv være iværksætter.
Kasper Tang Højriis er 20 år og bor i Glyngøre. Han startede sommeren 2013 på den toårige videregående uddannelse til multimediedesigner efter at have afsluttet HHX studentereksamen fra Morsø Handelsgymnasium.
”Jeg ville gerne videre, så jeg kan få en uddannelse, hvor jeg kan tjene nogle penge,” fortæller Kasper om det at starte lige efter studentereksamen.
”Jeg har altid godt kunne lide udviklingen på nettet, og hvordan man kan udnytte mulighederne med websitets. På studiet lærer vi både at få indhold til at se godt ud, og hvordan man kommunikerer online. Det er disse muligheder, der fanger mig,” siger han om studiet.
Får hele pakken til at blive selvstændig
”Vi får på uddannelsen hele pakken i forhold til at blive selvstændige og selv starte op. Og derfor har studiet levet op til alt. Det er over alle forventninger.”
Han oplever, at der bliver brugt meget tid på design og grafik, som er det han primært troede studiet ville fokusere på. Men man lærer også alt om at optimere en hjemmeside, og om hvordan brugerne ”bruger” en hjemmeside.
Kaspers nye viden og færdigheder bliver i den tre måneders virksomhedspraktik brugt til at optimere www.rito.dk.
Rito er det oplagte sted for Kasper
At Kasper Tang Højriis nu praktiserer sine kompetencer i rito.dk, giver ham en god praktisk erfaring.
”Det er superspændende. Alt det man har lært, kan man bruge. Jeg kan hurtig se, hvordan en ny idé virker i virkeligheden. Og jeg har hele tiden redskaber at bruge,” uddyber Kasper.
Han får i rito.dk også en masse viden og læring om, hvordan det er at være iværksætter. Kasper siger selv, at han på et tidspunkt gerne vil være selvstændig.
”Det er min drøm, og derfor er det utrolig fedt at være i praktik hos rito.dk. Jeg har mange planer og ideer til forskellige internetvirksomhedstyper. Men det kræver noget mere erfaring, så min plan er at arbejde, når jeg bliver færdig til sommer.”
Kasper Højriis kan kun anbefale uddannelsen: ”Man lærer om mange forskelige ting. Vi bliver introduceret til mange arbejdsfelter, og derfra kan man selv søge endnu mere viden.”
Hør mere om den toårige videregående uddannelse hos studiekoordinator Niels Østergaard på nios@eadania.dk og mobil 3068 6878.
Læs også om multimediedesigner-uddannelsen på Dania i Skive her
Kasper Tang Højriis har en blog, hvor han skriver om hvad der sker indenfor hans erhverv – se mere her http://kasperhoejriis.dk
Multimediedesigner-uddannelsen er meget mere end grafik, siger ejer af RITO.DK
”Jeg kendte godt multimediedesignerstudiet, men troede at det primært var grafik og det visuelle, de studerende lærte om. De ved og kan en masse om markedsføring, og fx om hvordan et site kan optimeres. Kasper er vild med e-handel, og det giver gevinst for rito.dk i forhold til ”søgemaskineoptimering,” fortæller Dennis Drejer
Dennis Drejer opstartede e-handelsitet rito.dk i 2014, og det har været i positiv vækst siden.
Stifter Dennis Drejer fortæller:
”Jeg har siden 2008 arbejdet med en cykelwebshop. Her stoppede jeg i juni 2014 med god viden om, hvad mit næste e-handelssite skulle handle med. Vægt, volumen og værdi er nøgleord, og derfor blev det garn og hobbyartikler. Vi gør meget for at sikre en god kundeservice sammen med de gode priser.”
Dennis Drejer har Kasper i praktik i tre måneder, men ” er klar til en ny praktikant hvert år”.
Rito.dk ejeren er i gang med at opbygge organisationen med time- og fuldtidsansatte samt udvikle platformen til andre sprog.
Fakta om rito.dk
Rito.dk er stiftet i 2014 og ligger fysisk i Skive. Netbutikken handler med garn, strikkepinde og hæklenåle samt opskrifter og tilbehør. Kundeservice, gode priser og levering til tiden er med til at sikre væksten.
Se mere om virksomheden på www.rito.dk eller kontakt Dennis Drejer på 7199 9844.